SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
FOR
FYNS KARDAN & BREMSECENTER
Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser
1. Generelt
1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse for alle salg af varer og tjenesteydelser foretaget af Fyns Kardan & Bremsecenter v/Ralf Stolzenbach (herefter sælger), i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden skriftlig aftale.
1.2. Købers indkøbsbetingelser er ikke gældende i aftaleforholdet, medmindre sælger skriftligt har erklæret sig indforstået hermed.
2. Tilbud og ordrebekræftelse
2.1. Sælgers tilbud gælder i 20 dage, medmindre andet er særskilt aftalt og skriftligt bekræftet af sælger.
2.2. Sælger forpligtes alene i overensstemmelse med ordrebekræftelsens indhold.
3. Priser og betaling – Ejendomsforbehold
3.1. Alt salg sker til priser i danske kroner, som er gældende på leveringsdatoen. Alle priser er eksklusiv moms, offentlige afgifter af enhver art, emballage, transport m.v. Priser i pristabeller er uforpligtende og kan til enhver tid ændres uden varsel. Sælger har ret til at forhøje aftalte priser på ikke-leverede varer svarende til prisforhøjelser foretaget af sælgers underleverandører.
3.2. Betaling skal ske netto kontant senest ved levering. Såfremt betaling ikke sker til forfaldstid, har sælger ret til at hæve købet eller at opkræve morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned. Sælger har i sådanne situationer endvidere ret til straks og uden yderligere varsel at hæve andre eventuelle aftaler med køber om salg af varer og tjenesteydelser, såfremt disse endnu ikke er leveret til køber.
3.3. Ejendomsretten til det solgte forbliver i enhver henseende hos sælger, indtil købesummen og alle øvrige omkostninger ved købet er effektivt betalt af køber.
4. Sælgers ydelse
4.1. Sælgers ydelse omfatter kun de i ordrebekræftelsen specificerede varer og tjenesteydelser. Sælger forpligter sig til at levere en ydelse af sædvanlig god kvalitet i henseende til materialer og forarbejdning.
5. Leveringstid og -sted for sælgers leverance
5.1. Alle oplyste leveringstider er angivet omtrentligt og er uforbindende, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt og skriftligt bekræftet af sælger.
5.2. Alle leverancer sker “EX-WORKS” (INCOTERMS 2010). Risikoen for det købte overgår til køber ved levering. Når køber er forpligtet til at afhente varen og sælger holder den klar, går risikoen over på køber allerede fra dette tidspunkt.
5.3. Såfremt der aftales andet leveringssted end sælgers forretningssted, sker transporten dertil inklusiv eventuel pålæsning for købers regning og risiko.
6. Forsinkelse
6.1. Køber skal straks reklamere skriftligt ved konstatering af forsinkelse, idet køber ellers mister ethvert krav som følge af forsinkelsen. Køber skal samtidig give sælger en rimelig frist på mindst 14 dage til at opfylde sine forpligtelser.
6.2. Undlader sælger at levere inden for den yderligere frist, som køber har givet i medfør af pkt. 6.1, er køber ved skriftlig meddelelse til sælger berettiget til at hæve købet. Gælder forsinkelsen alene en del af en samlet leverance, kan køber alene hæve købet for så vidt angår den pågældende del.
7. Undersøgelsespligt og reklamation
7.1. Køber skal straks efter levering foretage en grundig undersøgelse af leverancen for at sikre sig, at den er mangelfri og kontraktmæssig.
7.2. Reklamation over mangler, som køber har eller burde have konstateret ved den i pkt. 7.1 nævnte undersøgelse, skal straks fremsættes skriftligt over for sælger og senest 8 dage efter levering.
8. Mangler
8.1. Ved købers rettidige reklamation over mangler i medfør af afsnit 7.2 har sælger ret til at foretage afhjælpning, foretage omlevering eller give køber et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
9. Ansvarsbegrænsning og ansvar over for tredjemand
9.1. Sælger er kun ansvarlig for fejl ved sælgers leverancer, hvis køber har anvendt disse på forskriftsmæssig og forsvarlig måde.
10. Produktansvar
10.1. Sælger fraskriver sig i det indbyrdes forhold mellem sælger og køber ethvert ansvar for erhvervstingsskade.
11. Immaterielle rettigheder og fortrolighed
11.1. Alle sælgers immaterielle rettigheder, der måtte være tilknyttet leverancen, forbliver sælgers ejendom.
12. Force majeure
12.1. I tilfælde af force majeure fritages en part fra sine forpligtelser, så længe force majeure situationen består.
13. Lovvalg og værneting
13.1. Alle tvister mellem sælger og køber, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret ved de danske domstole.
Kontaktinformation
Fyns Kardan & Bremsecenter
Sandvadvej 22, 5210 Odense NV, Danmark
www.kardancenter.dk
Tlf.: 65 94 23 13
Fax: 65 94 21 13
CVR: DK 17 92 97 04
Konto nr.: Sparekassen Kronjylland 6690-0011809421